DMU-Syd
Datamatikeruddannelsen på CEUS i
Nykøbing F. tilbyder:
- Datalogisk uddannelse
- Linux og Open Source
- Computerspil
- Fritids- og oplevelsesindustriens it
Solid datalogisk uddannelse
Først og fremmest er vi den almene solide datalogiske
uddannelse. En uddannelse, hvor du starter i Nykøbing og kan -
hvis du vil mere - fortsætte på et universitet i
København, Roskilde, Odense, Esbjerg eller Aalborg og få
en BA. Eller vi kan hjælpe dig i gang med din egen it-virksomhed.
Open source
I Nykøbing arbejder vi med Open Source - for vi tror på
ideen - og har i øvrigt hele seks års erfaring med drift
af Linux-systemer. Hvis du vil være specialist i Linux, så
kom og leg med.
Computerspil
Vil du lære at designe og skrive rigtige actionspil? Det er ikke
nemt, men med det fundament du erhverver dig i analyse, design og
programmering er det muligt. Vi vil fortælle om 2D (og
måske 3D) actionspil, om spilintelligens og netværksspil.
Vi vil også gerne lære dig om spil på mobiltelefoner
og web-sider.
Fritids- og oplevelsesindustriens it
Vi giver dig de datalogiske forudsætninger for at kunne arbejde
med it i fritids- og oplevelsesindustrien. Vil du analysere og designe
systemer til biografer? Vil du arbejde med web-løsninger til
idrætsklubber og koncerthuse? Vil du udvikle systemer, der giver
de sidste nye oplysninger om events på din mobil? På
uddannelsen vil du lære om fritids- og oplevelsesindustrien, om
analyse af problemstillinger og kommunikation med brugere, om udvikling
af web-systemer og databaser, om digitale vidensløsninger, og om
computere og net. Uddannelsen afslutter du med et stort projekt, hvor
du udvikler et system for en virksomhed.
Uddannelsen
Vi tilbyder en datalogisk uddannelse på 2 ¼ år
bestående af kurser i softwarekonstruktion og -design,
computerarkitektur og informationsteknologi. Derudover er der valgfag i
fx spilprogrammering, iværksætteri og udvikling
af programmer til mobil. Uddannelsen er selvfølgelig
SU-berettiget.
Hvem er vi?
Vi er et team af 3 undervisere, en sekretær og en studieleder.
Vi har stor erfaring i mange aspekter af datalogi og med erfaringer fra
it-verdenen. Vi vil gerne give dig den bedste datalogiske uddannelse.
Men vi forventer også noget af dig: for at lære noget skal
du arbejde for det. Hvis du er parat til det, vil vi gøre det
bedste vi kan for at du får en god tid på DMU-Syd.
|


<>Bærbar pc
For at give dig de bedste muligheder for at arbejde med it - også
derhjemme - stiller vi en bærbar pc til rådighed for dig,
hvis du har behov
for det.
>
Linux 
Download selv din gratis linux
Extreme
programming 
Læs om systemudvikling
Ada 
Læs om vores programmeringssprog
Java  Læs om vores programmeringssprog
|